English
Om... Livet i domsognet Duruflés samlede værker
 

Duruflés samlede værker

 

I foråret 2010 indspilles Maurice Duruflés samlede værker i Aarhus Domkirke.

 

af Charlotte Matthiesen, kommunikations- og projektmedarbejder v. Aarhus Domkirke

 

I maj 2010 indspiller domorganist Kristian Krogsøe Maurice Duruflés samlede værker i samarbejde med Skt. Clemens Kantori og Vokalgruppen Concert Clemens under ledelse af domkantor Carsten Seyer-Hansen.

 

Kristian Krogsøe har valgt netop Duruflés orgel- og korværker til sin debut-cd, da Domkirkens Frobenius-orgel og akustik passer fortrinligt til Duruflés tonesprog.

 

Som optakt til indspilningen blev der i marts afholdt to koncerter med Duruflés Requiem i Berlin ― nærmere bestemt i Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche og Heilig-Kreuz-Kirche. Og kort efter kom turen til Aarhus Domkirke, hvor kirkens eget koncertpublikum også kunne nyde forarbejdet til indspilningen.

 

Solopartierne synges af Randi Stene og Bo Boje Skovhus, og indspilningen kommer til at strække sig over det meste af maj måned. Cd'en forventes at udkomme 1. december.

 

_________

22. april 2010

 

Koncerter

 

Der er koncerter i Domkirken året rundt!

 

Se koncertkalenderen her

Kirkekontor • Skolegade 17, 8000 Aarhus C, Tlf. 86 20 54 00 • Hverdage 9-13, tirs. 10.30-13, tors. tillige 16-18
Domkirken • Store Torv, 8000 Aarhus C • 1. maj-30. sept. hverdage og lør. 9.30-16, tirs. 10.30-16 / 1. okt.-30. apr. 10-15, tirs. 10.30-15
Website by Innovisio